EFI

PHD kom til os og ville køre en kampagne for Intuition. Intuition er verdens første alt-i-et barbersystem, udviklet og produceret af Wilkinson Sword.

Blogkampagnen er blevet placeret hos to kvalitative livsstilsbloggere, som hver især har skrevet to gennemarbejde, kreative og troværdige blogindlæg.

Bloggerne har i deres indlæg fortalt om deres hudplejerutiner hvori EFI Intuition Sensitive Care indgår som et naturligt og enkelt element. Under overskrifterne “Tips til smukke stænger” og “Fugtgivende skønheds-tips” har bloggerne opfordret deres læsere til at dele deres bedste tips og på den måde deltage i en konkurrence om et års forbrug af EFI Intuition.

Bloggerne har delt blogindlæggene på deres egen Facebookprofil for at skabe trafik til dem. Yderligere eksponering af produktet og konkurrencen kunne have være opnået ved at bloggerne delte billeder fra blogindlæggene på Instagram. Her har de begge et stort reach og engagerede læsere.

Kampagnen har på bloggernes 1. indlæg skabt et enormt engagement i form af mange kommentarer. Dette skyldes i høj grad konkurrencen, der opfordrer læserne til at kommentere.

CTR er på 2,6 % – hvilket er rigtig højt og kan skyldes flere ting. Dels er der, for mange af læserne, en vis nyhedsværdi i produktet, da EFI Intuition ikke er så udbredt i Danmark. Barbering og produkter til dette er derudover et “need to have” blandt kvinder, og EFI Intuition kan derfor løse/forbedre en situation læserne dagligt står i. Til sidst har call to action i indlæggene været høj. Der har været mange links og dermed flere muligheder for nemt og hurtigt at klikke sig videre.